Hmm. Jeg troede lige at jeg skulle vende “stærkt” tilbage fra sommerferien

Hmm. Jeg troede lige at jeg skulle vende “stærkt” tilbage fra sommerferien. Vende tilbage på “fuld”tid. Fylde efteråret op med en masse nye behandlingstider, events, undervisning, selv på spændende kurser og tage en 200 timers yoga uddannelse på en græsk ø… Det lyder da vildt fedt og eksotisk, for så kan jeg jo få stukket endnu et bevis hånden og få taget nogle seje yogabilleder sammen med en masse andre søde yogier…

Men er alt det egentlig dét jeg vil? Eller er det fordi jeg ubevidst bliver revet med af en strøm samt en overbevisning om at jeg hele tiden skal være i gang med noget? Finde på noget nyt. Indtage ny viden. Udvikle. Arbejde. Gøre. Opleve. Skabe. Have en plan for det næste skridt. For jeg kan jo ikke bare stå stille eller gå helt i stå?

I sidste uge begyndte min krop at sende signaler — jeg mærker det tydeligt i min ryg og skuldre. Et fysisk tegn på smerte og at min krop siger “stop”. Den har gjort det før, så jeg kender til smerten. Det er hårdt at være i og jeg prøver straks på at løse og fikse det. Men jeg siger i stedet til mig selv, at det er okay, at smerten er der og jeg ved at den går væk igen på et tidspunkt.

Den hverdag jeg står midt i og ser frem til stritter imod de værdier, der stikker lidt dybere i mig. De værdier og den indre stemme jeg fandt tilbage til og mærkede i sommers på retreat i Sjövik.

Jeg spørger derfor mig selv, hvor i min hverdag jeg kan skrue ned? Hvilke aktiviteter og projekter jeg kan give slip på (for nu)? Hvad er det egentlig, der er vigtigt for mig? Og hvor kan jeg blive mere nærværende og skrue op for mig selv?

Jeg har afmeldt yoga uddannelsen også selvom det betød at jeg potientielt ville miste en pose penge. Men jeg skal ikke være yogalærer. Lige nu. Jeg ved at jeg stadig skal holde rum. Skabe rum for indre ro og hvile. Skabe kærlig transformation. Personligt betyder det for mig at vende blikket mere indad. Indleve mig selv i stedet for at opleve udenfor mig selv, så jeg bedre kan mærke efter og skabe det bæredygtige, bevidste og nærværende liv forbundet med naturen, der bliver ved med at kalde og vente på mig.

Forrige
Forrige

En anderledes arbejdsopgave

Næste
Næste

Tilbage til hverdagen igen