AROMATERAPI
Aromaterapi er en praksis, der går flere tusinde år tilbage, hvor koncentrerede æteriske olier fra planter - frugter og urter og røgelse bruges til at skabe ro, balance og sanseligt nærvær. Lugtesansen er særlig – den er den eneste sans, der har direkte forbindelse til hjernen, og derfor kan dufte påvirke både humør, følelser og krop på et helt umiddelbart niveau.
I min undervisning og mine behandlinger bruger jeg aromaterapi som et subtilt redskab til at forankre nærvær, støtte meditation og åbne sanserne, så kroppen kan slappe af, og opmærksomheden kan lande i nuet. Duften fungerer som et stille anker, der bringer opmærksomhed tilbage til kroppen og til det øjeblik, vi befinder os i.
Man kan bl.a. bruge æteriske olier på sauna-ovnen, som vi gør på mine retreats, man kan bruge dem som mists hvor de ofte er vandbaserede og man kan bruge dem blandet op med en olie og smøre dem direkte på huden.
Det er vigtigt at vælge olier af høj kvalitet og renhed, og altid bruge dem med omtanke. Aromaterapi er et supplement til velvære og nærvær, ikke en erstatning for medicinsk behandling.