Den sidste uge for behandlinger i dette rum er kommet
Den sidste uge jeg holder åbent inden vi skal rengøre, male og flytte. Og rejse
Det føles lidt sørgmodigt at skulle give slip på dette rum. På en tryg og komfortabel tilværelse i midten af skønne Århus. Give slip for at gøre plads til noget nyt. Noget ukendt. Et liv på landet, som jeg har forestillinger om men slet ikke aner hvordan egentligt bliver.
Jeg arbejder ofte med affirmationer når jeg møder blokeringer og begrænsede overbevisninger. I dag vil jeg gerne dele dem jeg skriver ned og siger højt for mig. Måske du kan bruge en af dem eller genkende oplevelser, hvor du har haft brug for at høre dette:
“Jeg løfter mig op over tvivl, bekymringer og inviterer kærlighed og tillid ind i processen”
“Jeg står ved mine værdier og mærker den stærke indre stemme, som er min ledestjerne.”
“Jeg overgiver mig til livet og lader det ske, som skal ske”