Kom med på et 3-dages retreat i smukke og rolige naturomgivelser

Den 3. - 5. maj 2024

Kom med på et 3-dages retreat i smukke og rolige naturomgivelser med tid og plads til at skabe ro i dit nervesystem, nære dig selv med blid yoga og bevægelse, dybe vejrtrækninger, meditation, ceremoniel cacao, lydbad, saunagus, vegetarisk mad og grounding i naturen.

Dette retreat er for dig, der ønsker at øge din livsenergi og ønsker en hel weekend til at trække dig tilbage og nære dine sanser. Måske du føler dig overvældet i hverdagen og gerne vil blive bedre til at prioritere dig selv. Måske du ønsker at bruge forårsenergien på at søsætte nye vaner og projekter og ønsker at give slip på de blokeringer, der står i vejen for at du kan gøre eller leve det liv du ønsker.

“When you are balanced, and when you listen and attend to the needs of your body, mind, and spirit, your natural beauty comes out”

— Christy Turlington

Program

Vores morgener starter med Blid Hatha Yoga og meditation for at møde dagen med en rolig og fleksibel krop samt et klart sind. I løbet af dagene får du serveret tre nærende vegetariske måltider. Vores aftener afsluttes med afspændende Yin Yoga, reflektions-spørgsmål og et lydbad med krystalsyngeskåle afstemt til 432 hertz, koshi klokker og Gong, så du derefter kan svæve i seng. Det kan derfor være en fordel at have gjort sig nat-klar og have børstet tænder inden, så man kan gå direkte i seng efter lydbadet. Læs evt. mere om lydbad her.

Fredag
Ankomst kl. 17:00

  • Indkvartering

  • Velkomstceremoni rundt om bålet

  • Aftensmad + egen tid

  • Yin Yoga, journaling og lydbad

Lørdag

  • Blid Hatha yoga og meditation

  • Morgenmad + egen tid

  • Kakao Ceremoni

  • Frokost + egen tid

  • Saunagus, bodyscrub og aromaterapi

  • Aftensmad + egen tid

  • Yin Yoga, journaling og lydbad

Søndag

  • Blid Hatha yoga og meditation

  • Morgenmad og check-ud af værelserne

  • Afslutningsceremoni

  • Mulighed for frokost inden afgang

*Programmet kan ændre sig undervejs.

Overnatning

Du sover i et hyggeligt værelse med enkeltseng enten i et dobbeltværelse eller i dit eget værelse. Alle værelserne er indrettet forskelligt. Værelserne ligger på 1. sal og deles om tre toiletter med bad.

Det er altid tilladt at trække sig, hvis man ønsker alenetid, enten på værelset, på engen udenfor huset eller på en gåtur i de smukke skove.

Der er en fælles spisestue og opholdsrum i stuen, hvor vi spiser og mødes når vi vil være sociale. På 1. salen er der også et hyggeligt opholdsrum, hvor vi laver te/kaffe/frugt station.

På tagetagen ligger vores fine og lyse yogalokale med blotlagte bjælker, hvor vi mødes til daglig yoga og bevægelse.

“I can't change the direction of the wind, but I can adjust my sails to always reach my destination.” 

— Jimmy Dean

Praktik

  • 3.-5. maj 2024

    Ankomst fredag kl. 17:00

    Afgang søndag kl. 14:00

  • Bines Hjem på Himmelbjerggården
    Ny Himmelbjergvej 15, 8680 Ry

    Link til Google Maps

  • Man kan tage toget til Ry station og derfra køre 2 stop med bus 421. Bussen stopper lige ude foran Himmelbjerggården, hvorfra man skal gå 5 minutter op til Bines hus.

    • Tøj til at bevæge dig i.

    • Tøj til at være udenfor

    • Notesbog og skriveredskab.

    • Sengelinned (enkeltmand)

    • Badekåbe, badetøj og håndklæde til at tørre dig med + et du kan sidde på i saunaen

    • Der er yogamåtter og tæpper i salen, men du er selvfølgelig velkommen til at medbringe dit eget udstyr.

    • Evt. indesko/sutsko

  • Pris: Dobbeltværelse 3900 kr. / Enkeltværelse 4.300 kr.

    Det er muligt med afbetaling, hvor du kan betale 1500 kr. i depositum og efterfølgende betale det resterende i to eller tre rater. Jeg kan sende faktura eller du kan lave en alm. overførelse. Det fulde beløb skal være indbetalt senest d. 1. maj 2024.

  • Ved tilmelding kan du bruge betalingslinket herunder eller sende en mail til camilla@slowbeauty.dk med navn, mail og tlf. nr., samt om du ønsker at betale i rater, særlige hensyn ift. mad allergi, gener eller andet som du synes jeg skal vide inden. Jeg sender en bekræftigelse og en kvittering med overførelses oplysninger til 7670-7619682 (Ringkøbing Landbobank)

    Tilmeldingen er bindende og gælder når depositumet eller det fulde beløb er betalt.

    Bemærk: Earlybird prisen slutter 29. februar 2024.

  • I tilfælde af afbud indtil senest 30 dage før (d. 3. april 2024) tilbagebetales det indbetalte beløb minus et afbestillingsgebyr på 1.500 kr. Pladsen kan frit overdrages til en anden person uden omkostninger, men orienter mig gerne med info på den nye deltager per mail. Ved afbud senere end 30 dage før retreatstart, refunderes det indbetalte beløb ikke.

    Måtte det uventede ske at dette retreat aflyses af arrangør og/eller Himmelbjerggården tilbagebetales det fulde indbetalte beløb.

Jeg glæder mig til at holde rum for dig.

Kontakt mig endelig hvis du har nogle spørgsmål på camilla@slowbeauty.dk

Tilbagemeldinger

  • "Der var intet at sætte en finger på. Omgivelserne, stedet, maden, værelset, yogarummet var helt perfekt. Programmet var fantastisk - en skøn kombi af alle gode ting. De små berøringer under afspændingens gav en kæmpe følelse af omsorg. Du er et helt unikt og særligt menneske og var med til at gøre mit ophold perfekt.

    Sarah Lanng

  • Tak for et dejligt retreat. Man er i trygge hænder i yogasessioner og ceremonier under Camillas blide, rolige og kærlige guidning og væremåde. Dejlige omgivelser og lækker mad! Kan varmt anbefales!

    Lotte

  • Kære Camilla, Tusind tak for en fuldstændig, helt igennem fantastisk weekend. Du har det skønneste, mildeste væsen og er helt sikkert "meant-to-be" "rum-holder" for events som det du har holdt for os her i weekenden. Efter min mening har alt ved denne weekend været helt perfekt. Den dejligste yoga, skøn lydmeditation og meditation i det hele taget, samt gode oplæg til skriveøvelser. Rigtig lækker mad og et skønt sted.

    Charlotte