YOGA—RETREAT

Tag en pause fra hverdagen og træd ind i et trygt rum, skabt for kvinder i alle livets faser. Vi inviterer dig med på en weekend med fokus på egenomsorg og nærvær – hvor du bliver mødt af historiefortælling, yogafilosofi, hatha, vinyasa -og yin yoga, lydbad, afspænding, stilhed og meditation. Vi nyder ophold i naturen, varme drikke og god, nærende mad. Alt sammen som en kærlig pause, centreret om det at være kvinde.

Tilmelding

Den 6.-8. februar 2026 inviterer vi - Ea og Camilla - dig med på en weekend på Kirsebærgården i Rørvig. Her vil vi gennem yin -og yang yoga, refleksion, samtaler om den feminine og maskuline energi (shakti & shiva), samt støtte fra et trygt kvindefællesskab skabe plads til fordybelse, balance og integration.

  • Ea Wederkinch

    YANG YOGA (VINYASA/HATHA) & YOGA FILOSOFI

  • Camilla Sherpa

    YIN YOGA & LYDBAD

Program

Vores morgener starter med en aktiv yoga klasse for at vække kroppen og for at møde dagen med et rolig og klart sind. I løbet af dagen kan du gå på opdagelse i de smukke naturomgivelser, få serveret nærende vegetarisk mad og om lørdagen vil der være en særlig workshop, som vil samle temaet for weekenden (læs mere om denne i næste afsnit). Vores aftener afsluttes med afspændende Yin Yoga og lydbad, så du efterfølgende kan svæve i seng. Det kan derfor være en fordel at have gjort sig nat-klar og have børstet tænder inden, så du nemt kan gå direkte i seng efter aftensessionen. Al bevægelse bliver tilpasset den enkelte - dvs. at alle kan være med. Er du gravid er du i særligt gode hænder da både Ea og Camilla er gravidyogalærer.
*Programmet og tidspunkter kan blive ændret.

Fredag

  • Ankomst fra kl. 16:00

  • Aftensmad

  • Yin Yoga & lydbad

Lørdag

  • Yang Yoga (Vinyasa/Hatha)

  • Morgenmad

  • “Væk din indre Shakti” workshop

  • Frokost

  • Silent Walk i naturen

  • Aftensmad

  • Yin Yoga og lydbad

Søndag

  • Yang Yoga (Vinyasa/Hatha)

  • Morgenmad

  • Afsked kl. 11:00

På vores workshop om lørdagen inviteres du til at forbinde dig med din indre shakti – den livgivende, feminine energi, der bor i os alle.

Shakti er en del af yogafilosofien som vi vil introducere dig for på denne workshop. Shakti repræsenterer kreativitet, intuition, blødhed og styrke i samspil, og vi vil undersøge, hvordan denne kraft kan vækkes, næres og integreres både på yogamåtten og i hverdagen. Gennem blide men kraftfulde yogasekvenser, guidede meditationer og refleksionsøvelser vil vi udforske, hvad det feminine betyder for os hver især. Du vil få redskaber til at mærke, hvordan det feminine kan støtte dig i at skabe balance i din praksis, i dine relationer og i dit liv.

Praktisk info

  • 6.-8. februar 2026

    Ankomst fredag fra kl. 16:00

    Afgang søndag kl. 11:00

  • Retreatet afvikles på Kirseærgården,
    Slettermosevej 15, Nakke
    4500 Nykøbing Sjælland

    Link til Google Maps

    • Behageligt tøj til at bevæge dig i

    • Lunt og praktisk tøj til at være udenfor

    • Notesbog og skriveredskab

    • Sengelinned og håndklæde

    • Der er yogamåtter, al udstyr og tæpper, men du er selvfølgelig velkommen til at medbringe dit eget.

    • Evt. indesko/sutsko

  • Pris:
    - Enkeltmandsværelse: 5950 kr.

    - Dobbeltværelse: 4950 kr.

    - Fire-personers værelse: 3950 kr. delt værelse med enkeltsenge.

    Depositum på 1500 kr. betales ved tilmelding for at sikre din plads.

    Det er muligt med afbetaling, hvor du kan betale 1500 kr. i depositum og efterfølgende betale det resterende i to eller tre rater. Jeg kan sende faktura eller du kan lave en alm. overførelse. Det fulde beløb skal være indbetalt senest d. 1. januar 2026.

  • Ved tilmelding kan du bruge betalingslinket herunder eller sende en mail til camilla@slowbeauty.dk med navn, mail og tlf. nr., samt om du ønsker at betale i rater, særlige hensyn ift. mad allergi, gener eller andet som du synes jeg skal vide på forhånd. Jeg sender en bekræftelse og en kvittering med overførelses oplysninger til 7670-7619682 (Ringkøbing Landbobank)

    Tilmeldingen er bindende og gælder når depositummet eller det fulde beløb er betalt.

  • I tilfælde af afbud senest 30 dage før (d. 9. januar 2026) tilbagebetales det indbetalte beløb minus et afbestillingsgebyr på 1500 kr. Pladsen kan frit overdrages til en anden person uden omkostninger, men orienter mig gerne med info på den nye deltager per mail. Ved afbud senere end 30 dage før retreatstart, refunderes det indbetalte beløb ikke, men pladsen kan stadig frit overdrages til en anden.

    Måtte det uventede ske at dette retreat aflyses af arrangør og/eller Kirsebærgården tilbagebetales det fulde indbetalte beløb.

Tilmelding